SANERINGEN IVÆRKSÆTTES
Helsingør var i den unikke situation, at man på den ene side havde en bykerne, der var så medtaget, at mange bygninger blev betragtet som saneringsmodne, mens man på den anden side gerne ville bevare bygningernes unikke, historiske og arkitektoniske kvaliteter. Over for Boligministeriet insisterede kommunen derfor på, at husejerne var berettiget til at modtage statstilskud via saneringsloven til renovering og bevaring af deres huse, hvilket ellers ikke var mange andre byer forundt.
Strandgade 52
BYBEVARENDE SANERING
Begrebet sanering forbindes ofte med nedrivning, men at sanere betyder egentlig blot ”at gøre sund”. I Helsingør indførte man begrebet ”bevarende sanering”, hvor man, i forbindelse med saneringen af den historiske bykerne, i stor stil valgte at bevare, renovere og restaurere husene.
Sudergade 4
KARRÉ-SANERING
Forberedelserne til at sanere en hel karré (boligblok) forløb typisk i tre etaper. Først blev kommunens oplæg til sanering fremsendt til ejerne. Efter en række møder med ejerne blev der derefter udarbejdet et internt arbejdshæfte som mellemstadie til den endelige plan. Til sidst blev den endelige saneringsplan med tilhørende økonomisk plan for den enkelte ejer godkendt af ministeriet og fremsendt til ejerne, som herefter selv skulle forestå renoveringen.
Saneringsplaner for karré 62
NABOSMITTE
En del af husene i bykernen var ikke underlagt krav om sanering og kunne derfor ikke modtage saneringsstøtte. Alligevel viste det sig, at renoveringsbølgen hurtigt spredte sig over hele byen. Når ét hus først stod pænt istandsat, kunne man nemlig observere fænomenet ”nabosmitte”, hvor ejerne af de omkringliggende huse nu også på eget initiativ begyndte at renovere deres huse.
Renovering af Sudergade 4
PUNKTSANERING
Renoveringsbølgen spredte sig langt hurtigere end forventet, hvilket resulterede i, at kommunen foreslog ministeriet, at man gik væk fra de omfattende og tidskrævende karré-saneringer og blot foretog punktvis sanering af udvalgte bygninger rundt omkring i bykernen. Dette medvirkede også til, at renoverings- forløbet af bykernen gik væsentligt hurtigere end først antaget. Man havde oprindeligt lagt en 30-årsplan for bykernens renovering, men efter blot 10 år kunne man konstatere, at projektet stort set var gennemført, ikke mindst takket være det frugtbare samarbejde imellem kommunen og husejerne.
Renovering af hjørnet Sct. Anna Gade og Kongensgade
BYENS NYE GÅRDRUM
I saneringsloven var der ligeledes krav om, at der skulle etableres friarealer i bykernen. Hvor der før havde været mørke, skumle og uhumske baggårde, blev der med renoveringen etableret nye, rolige oaser i byens nyindvundne gårdrum. Her blev der nu udfoldet et helt andet friluftsliv gemt bag byens butiks- og boligfacader.
Gårdrum fra Sudergade 12
