En helt ny saneringslov blev vedtaget i 1969. Loven pålagde kommunen at udarbejde en oversigtsplan og en kvalitetsbedømmelse af boligernes tekniske tilstand samt friarealer i den bymæssige bebyggelse. Resultatet af de forskellige bedømmelser var, at man fandt, at et stort antal af ejendommene var nedslidte, men at de dog var bevaringsværdige. Saneringsloven blev vedtaget i 1969 med et langt mere ambitiøst sigte end tidligere love. Den nye lov, og det dertil knyttede cirkulære, pålagde for det første kommunerne at afgrænse de byområder, hvor sanering kunne tænkes at være påkrævet. Dernæst pålagde loven kommunerne nøje at registrere og vurdere samtlige i området beliggende ejendomme efter et særligt klassificeringssystem.