SKILTEKULTUREN ØDELÆGGER BYBILLEDET
Butikkernes facader og deres skiltning har stor betydning for hele byrummets karakter og fremtræden. Med den stigende privatbilisme i 1960’erne og 1970’erne ændrer gadebilledet sig grundlæggende fra at være de gåendes gade til at blive bilernes gade. Dette fik stor indvirkning på butikkernes skiltekultur, da kunderne ikke længere kun gik forbi med 5 km/t men også susede forbi i biler. Nu var det ikke længere tilstrækkeligt med det simple laugskilt, som skomageren, optikeren eller bageren havde hængende. Butikkernes facader blev erstattet af store glaspartier eller pakket ind i alle mulige smarte beklædninger med store lysskilte i kampen om de forbipasserendes opmærksomhed. Denne øgede konkurrence om opmærksomheden havde gradvist undermineret den helhedsfornemmelse, der oprindeligt var at finde i samspillet mellem huse og skilte, deres form, farve og placering.
Hjørnet af Stengade og Fiolgade
SKILTEKULTUREN ØDELÆGGER BYBILLEDET
Butikkernes facader og deres skiltning har stor betydning for hele byrummets karakter og fremtræden. Med den stigende privatbilisme i 1960’erne og 1970’erne ændrer gadebilledet sig grundlæggende fra at være de gåendes gade til at blive bilernes gade. Dette fik stor indvirkning på butikkernes skiltekultur, da kunderne ikke længere kun gik forbi med 5 km/t men også susede forbi i biler. Nu var det ikke længere tilstrækkeligt med det simple laugskilt, som skomageren, optikeren eller bageren havde hængende. Butikkernes facader blev erstattet af store glaspartier eller pakket ind i alle mulige smarte beklædninger med store lysskilte i kampen om de forbipasserendes opmærksomhed. Denne øgede konkurrence om opmærksomheden havde gradvist undermineret den helhedsfornemmelse, der oprindeligt var at finde i samspillet mellem huse og skilte, deres form, farve og placering.
Eksempler på butiksfacader og skiltning i 1970’erne og 80’erne
OMLÆGNING TIL GÅGADER
I bestræbelserne på at gøre bykernen mere imødekommende og menneskevenlig begyndte man allerede i slutningen af 1960’erne at omlægge nogle af de centrale gader til gågader – først Bjergegade, dernæst Stjernegade og til sidst Stengade. Fortove og asfaltbelægning blev fjernet, og gågade- belægning blev udlagt i fuld bredde over hele gaden.
Kvickly i Stjernegade
SKILTNINGEN ÆNDRER SIG
Den trinvise omlægning af byens hovedstrøg fra bilgader med smalle fortove til de bilfrie gågaders forretningsstrøg ændrede samtidig ved butikkernes behov for profilering og skiltning. Dermed var de første skridt taget til at genetablere et harmonisk forhold mellem butik, bygning, skiltning og gademiljøet. Når de forbipasserende ikke længere sad inde i biler eller busser, der susede forbi, men i stedet roligt kunne slentre forbi butikkerne, var det ikke længere påkrævet med så markant en profilering og skiltning fra butikkernes side.
Nyopført bytikscenter på Prøvestenen, 1979
SKILTE OG FACADER KULTIVERES
I foråret 1971 udkom publikationen ”Skilte og Facader”, som blev udleveret gratis til butiksejere i et forsøg på at skabe en dialog omkring skiltningen i byen. Målet var at få butikkerne til at ”rense” husfacaderne for unødvendig indpakning og samtidig dæmpe den voldsomme skiltning, som i løbet af de seneste par årtier havde domineret store dele af bybilledet. Det lykkedes i store træk, både gennem dialog og regulering, at vende skilte- og facadekulturen, så den ikke i så høj grad forringede byens oprindelige udtryk, men i stedet begyndte at udnytte de smukke gamle facader som en del af butikkernes udtryk og profil. Nogle butikker fandt ligefrem de gamle laugskilte frem igen, og andre udstillede gamle dekorative, malede skilte, som dukkede op bag de gamle facadebeklædninger.
Borgermøde omtalt i TV-Avisen ca. 1971-1972
HUSENE FÅR JORDFORBINDELSE
Efterhånden som ændringerne blev implementeret, sås det tydeligt, hvordan husene pludselig fik jordforbindelse igen. Ved at afvikle de store glasfacader eller den meget bombastiske indpakning og skiltning, trådte husene frem påny og kunne nu igen opleves som en integreret del af det samlede gade- og bybillede. Samtidig begyndte folk for alvor at se, hvordan de nye tiltag omking skilte og facader fik en helt konkret indvirkning på gadebilledet i bykernen.
Forsiden af Byplanvedtægt nr. 19 og
borgmesterens underskrift.
MENNESKER OG MENINGER
En sociologisk spørgeundersøgelse, ”Mennesker og meninger”, fra 1974 viste, at byens borgere generelt følte, at det var på høje tid at få renoveret bykernen, men lige så stor enighed var der også om, at byens gamle huse var værdifulde og værd at bevare. Undersøgelsen pegede tydeligt i retning af, at det var de trivselsmæssige og sociale forhold, man gik mest op i, og at mange borgere gerne ville tage del i byens fysiske og økonomiske rehabilitering – også uden et decideret påbud fra det offentlige.
GÅRDRUM OG HAVEANLÆG
Mange af beboerne i bykernen ønskede også at inddrage de ofte snavsede og misligholdte gårdrum til haveanlæg i stedet for at have rodet fra småerhverv og parkering – til trods for det stigende antal bilejere blandt beboerne i byen.
BYPLANENS SIGTE
Målsætningerne for den nye byplan var at bevare og istandsætte det historiske miljø, ændre så lidt som muligt ved eksisterende forhold og samtidig begrænse nybyggeri.
Der skulle sættes større fokus på boliger frem for erhverv ved at fastlåse eller reducere erhvervsudnyttelsen og nedsætte udnyttelsesprocenten ved nybyggeri.
De økonomiske fordele ved at gennemføre den bevarende sanering af bykernen havde også en vis betydning for valget af den decentraliserede byplansmodel. Men heldigvis viste det sig hurtigt, at denne model, samtidig med at være den økonomisk mest fordelagtige, også understøttede den bevarende og kulturbeskyttende effekt, som blev mere og mere indlysende, efterhånden som projektet skred frem.
